mandag den 3. februar 2014

Glutenfrie grovboller

Nu har jeg brugt denne opskrift et par gange og tilpasset, den så den er blevet endnu bedre.
Rigtig lækre glutenfri grovboller, der ikke tager lang tid at smække sammen.
Jeg bruger lillefingervarmt vand og lader dem hæve to timer i en skål overdækket med et viskestykke. Jeg har også tilføjet lidt olie, fordi det gør bollerne lidt sjovere, hvis de ikke er lune, men det kan sagtens udelades. Disse boller holder sig ikke længe så jeg plejer kun at lave en halv potion af gangen cirka 2 gange om ugen. De holder ikke mere end maks en uge så begynder de at mugne, og de er desværre ikke gode til at fryse ned, dog holder jeg fast i at bage disse brød igen og igen. 
Der bliver ca. 12 stk i denne opskrift.

Ingredienser:
8 dl vand
50 g gær
½-1 dl rapsolie (alt efter temperament)
40-50 g hakkede hasselnødder/mandler
50 g græskarkerner eller solsikkefrø
50 g hørfrø
50 g hirseflager
200 g fuldkornsrismel
100 g boghvedemel
150 g majsmel
2 spsk. fiberHUSK (svarer til ca. 20 g)

Sådan:
Opløs gær, salt og honning i lillefingervarmt (=37 grader) vand i en stor skål. Lad det stå og hvile i ca. 10 minutter.
Bland resten af ingredienserne sammen i en anden skål.
Hæld melblandingen i skålen med gærblandingen under omrøring, og rør dejen grundigt til den er jævn. Den får ca. samme tykkelse som havregrød (omend den er meget sejere at røre).
Lad dejen stå overdækket et lunt sted i mindst en time (gerne to). Form bollerne med en spiseske på samme måde som med frikadeller og sæt dem på en bageplade. Pas på ikke at presse al luften ud af dejen. Man kan evt. lægge dejen i muffinsforme i stedet for.
Bages ved 200 grader i 25-28 minutter.

Jeg bager desuden en gang om ugen flapjacks fra bogen, som jeg bager i en brødform og skære som musli barer. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar