mandag den 3. februar 2014

Low Fodmap Burger

Kære alle, så har jeg forsøgt lidt forskelligt b.la. lavede jeg i går- søndag, en low fodmap burger.
Jeg har lavet det fra bunden, og selv bagt brødet og lavet ovnbagte pommesfrites.
Først bagte jeg brødet.

4 1/2 dl lunkent vand
25 g gær
en lille smule salt
2 spsk. olivenolie
2 spsk. fiberHUSK
100 g majsmel
250-300 g boghvedemel
1 æg til pensling og sesamfrø til topping.


Gæren  opløses i vandet. Lad det stå 5 min. Rør salt og olie i. Pisk HUSK i med piskeris og lad det stå lidt tid og gelere.
Tilsæt så majsmel og derefter boghvedemelet lidt af gangen, imens der piskes med dejkroge eller i en røremaskine. når alt melet er tilsat og dejen er blød og rund så form boller med to skeer og sæt på bagepapir (6-8 stk. - jeg lavede 6 store) dejen er ret klistret- men bare rolig det hjælper på det når dejen hæver. Lad bollerne hæve cirka 1 time. bollerne pensles med æg og drysses med sesamfrø. Bages midt i ovnen ved 200 grader i 25-30 min. Lad dem køle af inden du skal halvere dem.


Brødet er en stor del af burgeren, og de blev rigtig gode. Jeg brugte mama's ketchup købt i Bilka, som er "ren" ketchup uden løg osv. - Det er kun tomat, eddike og lidt sukker. Ellers kik bagpå ketchuppen, mener også anglemarks er low fodmap, der må helst ikke være chili og løg og alt sådan noget i.
Jeg brugte salat, tomat og agurk i min burger og almindelig hakket oksekød :)

- Pommefritesene lavede jeg efter denne opskrift:
 
http://louiseslillemadverden.blogspot.dk/2013/07/hjemmelavede-sprde-pommes-frites.html

Dog satte jeg dem i ovnen 30-45 min ved 250 grader cirka, tjekkede dog hele tiden til dem og rørte rundt i dem, skiftede også bagepapiret en gang pga. for meget olie. 



Håber dette giver lidt inspiration, det var rimelig nemt at lave sådan en hyggelig søndag, og de er gode i maven :)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar